tirsdag den 6. april 2010

WOK med kalkun

Da jeg i dag var på indkøb faldt jeg over et nyt "krydderi" fra Santa Maria, som jeg synes så utrolig spændende ud, derfor er dagens ret blevet til, med udgangspunkt i dette krydderi. Wasabi - Sesam lød blandingen på, man kunne også få en chili-lime som jeg helt sikkert skal have fingerene i næste gang.

Da blandingen anbefales til især fjerkræ, synes jeg det ville være oplagt at lave en wokret.

Man går næsten aldrig galt i byen med wok-mad. For det første er det hurtig aftensmad, derudover er det en god måde at få en masse grønsager. Det er let at lave en sund og velsmagende wokret med få ingredienser, derudover kan retten varieres i en uendelighed.

Nedenfor vises, hvilke ingredienser jeg havde valgt at komme i retten denne gang.



Ingefær, hvidløg og forårsløg svitses i wokken med lidt olie og kalkun i strimler, krydres med salt og peber samt krydderiblanding fra santa maria. Når kødet er nok kommes rød peber i tern, majs, saft af ½lime samt kokosmælk i retten.


Nudler koges og tilsættes retten. Til sidst vendes frisk spinat i wokken. Spinaten skal ikke have meget varme, da denne meget hurtig svinder ind og mister sit "bid". Retten serveres med en halv limebåd.


Så er der serveret, Velbekomme :0)

Yderligere tips:
- Erstat nudler med fuldkornsnudler, derved indtages flere kostfibre og man opnår en bedre mæthedsfornemmelse.


- Skal det gå ekstra hurtigt, kan frosne wokgrønsager sagtens benyttes, da frosne grønsager stadig indeholder en del vitaminer og mineraler.


- Hvis man ikke er til kokosmælk og man ønsker at spare på fedtet, kan denne erstattes med creme fine. Kokos indeholder en del mættet fedt (90%), derfor er det bedst at kun at benytte små mængder kokosmælk eller en light-udgave. Creme Fine derimod indeholder kun 7% fedt pr. 100g.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar