lørdag den 19. juni 2010

Søstermad = Vegetarmad vol.2 Risotto

Det var første gang menuen stod på risotto for mit vedkommende, men bestemt ikke den sidste! Før jeg gik i gang med retten havde jeg læst en del om, hvordan man laver den perfekte risotto. Det stod mig hurtigt klart at hemmeligheden bag en vellykket risotto var tålmodighed og ikke mindst en hel del røren.


Og så var der risene. Flere brugte ganske alm. grødris, men da jeg ville være sikker på at retten skulle være perfekt mente jeg at det essentielle i denne ret, risene, burde være de rigtig af slagsen, derfor havde jeg investeret i "rigtige" risotto ris.


Risotto med grønt 4 pers.


- 1L grønsagsfond (jeg brugte bare boullionterninger)
- 250g risottoris
- 1spsk. olivenolie
- 1dl hvidvin (Brugte Lidl's den billigste papvin og den smagte overraskende nok fortræffeligt)
- 3 forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 1 bundt grønne asparges
- 1 lille squash
- 1 bakke markchampignoner
- 25g smør
- 75g parmasan
- salt og peber

Skyl grønsagerne og skær dem i mindre stykker. Fint hak forårsløg og hvidløg og sauter disse i smør og olivenolie et par minutter. Tilsæt derefter risene og sauter til de er gennemsigtige. Kom hvidvin i gryden og rør rundt indtil vinen er simret ind.

Tilsæt grønsagsfond lidt ad gangen og lad den koge ind imellem hver gang. HUSK fonden skal være varm når den tilsættes risottoen. Efter 12 min. tilsættes de resterende grønsager. Processen med væden fortsætter til denne er brugt op, eller der er gået ca. 18 min. Risene skal stadig have lidt bid.
Lige inden retten serveres røres halvdelen af parmasanen i og der smages til med salt og peber. Den resterende parmasan kan den enkelte så selv komme på sin portion, når der er serveret.

Vi fik en tomatsalat med rødløg og avokado til risottoen, samt et stykke hjemmebagt flute fra fryseren.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar